Det kører rundt i hovedet på mig. Græder konstant - det får mig til at fryse.
Jeg kan ikke holde ud ikke, at kende din plan. Det gør mig så urolig, at jeg ryster. Din spontanitet gør mig nervøs, når jeg ikke selv er indblandet i den.
Burde leve mit eget liv. Jeg kan desværre bare ikke lide det.
Hvornår mon du går?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar